Jeg er for tiden meget optaget af Kaffe Fassett. Jeg bladrer løs i ”Den fantastiske strikkebog” og bliver skiftevis vildt imponeret og får grineflip over billederne i bogen. Der er nogle interessante mønstre og bogen forklare meget fint om brugen af flere farver i strik. Det er både en god vejledning og stor inspirationskilde. Samtidig er nogle af opstillingerne set med nutidens øjne absurd morsomme, som f.eks. dobbeltopslaget med titlen ”striber”. Her står et par top tunede mænd med spændte balder i stramme stribede leggings. Jeg kan slet ikke holde op med at grine.
Foto fra Den fantastiske strikkebog af Kaffe Fassett |
Fotos fra Marc by Marc Jacobs ss2010 |
Mit første Kaffe Fassett projekt bliver Yellow Star Jacket. Indtil videre har jeg samlet en kæmpe bunke farver og er gået i gang med strikkeprøverne. Det er skønt! Jeg nyder at starte dette store, avancerede, krævende og måske lidt uoverskuelige projekt op.
Udvalg af garn til Yellow Star Jacket |
Jeg kan ikke vente på, at jeg skal slå masker op og gå rigtig i gang. Men inden da kan jeg bare nyde synet af alle de skønne farver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar