Hvem jeg egentlig strikker til og hvorfor.

Jeg elsker at strikke til andre. Fordi det er dejligt at give. Og så er det af en eller anden grund nemmere at få ideer til andre. Det er også rigtig snedigt at give en hjemmelavet gave. Det udløser nemlig ofte ros til giveren.

Jeg strikker mest til en fast skare. Til mine veninders børn - små størrelser bliver hurtigt strikket op og man har tid til at eksperimentere, fordi jeg har overskud til at trevle op og starte forfra. Samtidig er det dejligt at få lov til at sikre at børnene har bløde sweatre og varme huer. Jeg strikker til min mor - fordi hun bliver ægte glad for de ting jeg laver og endda sætter pris på den tid, der bliver lagt i arbejdet. Og til min søster - fordi hun er sprudlende, eksperimenterende og fuld af gode ideer. Det er altid inspirerende at strikke til hende. Jeg strikker også lidt til kæresten - fordi han altid gør alt for andre og ikke forventer noget til gengæld. Og det får mig til at gøre mig allermest umage.

Jeg strikker ikke så meget til mine veninder. Jeg ved ikke hvorfor. Sikkert fordi jeg ikke tilbyder det, og derfor beder de ikke om det. Det må jeg hellere lave om på.

Sidste år strikkede jeg denne cardigan til mig selv. Den er god til de kølige sommeraftener.
Jeg glæder mig til at det bliver varmere i vejret.