Hvem jeg egentlig strikker til og hvorfor.

Jeg elsker at strikke til andre. Fordi det er dejligt at give. Og så er det af en eller anden grund nemmere at få ideer til andre. Det er også rigtig snedigt at give en hjemmelavet gave. Det udløser nemlig ofte ros til giveren.

Jeg strikker mest til en fast skare. Til mine veninders børn - små størrelser bliver hurtigt strikket op og man har tid til at eksperimentere, fordi jeg har overskud til at trevle op og starte forfra. Samtidig er det dejligt at få lov til at sikre at børnene har bløde sweatre og varme huer. Jeg strikker til min mor - fordi hun bliver ægte glad for de ting jeg laver og endda sætter pris på den tid, der bliver lagt i arbejdet. Og til min søster - fordi hun er sprudlende, eksperimenterende og fuld af gode ideer. Det er altid inspirerende at strikke til hende. Jeg strikker også lidt til kæresten - fordi han altid gør alt for andre og ikke forventer noget til gengæld. Og det får mig til at gøre mig allermest umage.

Jeg strikker ikke så meget til mine veninder. Jeg ved ikke hvorfor. Sikkert fordi jeg ikke tilbyder det, og derfor beder de ikke om det. Det må jeg hellere lave om på.

Sidste år strikkede jeg denne cardigan til mig selv. Den er god til de kølige sommeraftener.
Jeg glæder mig til at det bliver varmere i vejret.

Alt for lidt tid

Mine dage er alt for korte for tiden. Listen af ting jeg gerne vil strikke bare vokser og vokser. Mens jeg er på arbejde springer der nye ideer frem, og jeg vil bare i gang med det samme. Men arbejdet skal jo passes - man kan desværre ikke tegne og strikke på samme tid. Hold op hvor bruger man mange timer på det arbejde. Er jeg den eneste der slet ikke har tid nok?

På min liste står:
1. færdiggøre babytæppe til en baby der kommer liiige om lidt
2. Yellow Star Jacket - den er længe blevet forsømt
3. lektier til mit strikkekursus
4. noget med Drops Delight garnet - jeg har endnu ikke prøvet det, er spændt på hvad det kan
5. puder til sofaen - jeg tænker retstrik på meget tykke pinde
6. denne nederdel
7. få styr på opbevaring af mit garn - hvilket nok er det sværeste og mest tidskrævende punkt.

Jeg håber, at I har bedre tid til at nå jeres projekter. Eller måske er det bare altid sådan, at der ikke er nok timer i døgnet.

2 æg

To smadrede æg på en grussti i Østrig. Det er da smukt.

ny teknik og et tørklæde

Jeg har lært en ny strikketeknik - double knitting. Jeg har ikke kunnet finde noget om det på dansk, så jeg ved faktisk ikke hvad det hedder. Jeg har brugt teknikken til at strikke et halstørklæde med nordisk inspireret mønster. Jeg strikkede det til kæresten i julegave, og det bliver flittigt brugt.
Double knitting giver et strikket stykke med to retsider og derfor ingen bagside. Jeg vil slet ikke forsøge at forklare det, da det nok bare vil forvirre alle inklusiv mig selv. Til gengæld er der en god video, der forklarer double knitting. Hvis man har styr på de grundlæggende strikketeknikker, er det slet ikke så svært.

Jeg synes teknikken passer helt perfekt til tørklæder, da man uvilkårligt kommer til at sno og dreje dem. Når det er strikket på denne måde, slipper man for en synlig, rodet bagside. Desuden giver det et godt fast tørklæde, der ikke ruller i kanterne. Man kan selvfølgelig strikke alt muligt andet end tørklæder. Så langt er jeg bare ikke nået endnu. Måske et mål for 2011?
Et lille tip er at bruge en pind mindre end man normalt ville bruge...og så selvfølgelig lave en strikkeprøve... Jeg vil meget gerne høre om jeres erfaringer med teknikken. God fornøjelse.

Jenny Wilsons nye naboer

 

To strikkede piger er flyttet ind. De kravler rundt på perlerne ude i gangen lige ved siden af HFI relæet.

Nyt år og tanke-spirer

En skøn juleferie fuld af dejlige mennesker er slut. Den har været fyldt af hyggelige stunder og en masse grin. Nu er det tilbage til hverdagen, som venter, lige der hvor jeg efterlod den.

Min juleferie blev også brugt på at komme videre med et par projekter, der er blevet skubbet til side i december.

I dagene mellem jul og nytår blev der endelig tid til min Yellow Star Jacket. Jeg synes virkelig, at den er begyndt at tage form nu. Næsten hele rygstykket er færdigt, og man begynder at kunne se hvordan den vil tage sig ud. Jeg er faktisk blevet glad for farvesammensætningen fra den isnende lysegule til den lidt grumsede mørkegule.

Jeg vil nyde at sidde med denne jakke i de mørke aftener i januar, mens jeg venter på lyset.

Ferier er fantastiske, fordi de altid får mig til at tænke dybt og plante små tanke-frø, der langsomt kan spire. Når hverdagen indfinder sig og dagene begynder at ligne hinanden, kan jeg drømme videre og forestille mig, hvad der måske kunne blive. Det giver energi og sommerfugle i maven. Og det kribler i fingrene efter at komme i gang. Men indtil videre må det blive ved de små tanke-spirer. 

Godt nytår! Må det bringe en masse godt.

At gøre arbejdet færdigt

Det er en kæmpe tilfredsstillelse at gøre et strikkeprojekt færdigt. At se hvordan delene smelter sammen til ét hele, at det der startede som nogle garnnøgler bliver til et færdigt produkt.

Her er det et babytæppe strikket af nogle Lucca rester. Jeg har taget udgangspunkt i en opskrift fra The Purl Bee, hvor man kan finde mange dejlige ting. Jeg måtte ændre lidt i mønstret da Lucca har en anden strikkefasthed end det garn, der er foreslået til opskriften.

Det er blevet et virkelig skønt og super blødt tæppe. Nu skal jeg bare finde ud af hvilken en af veninderne der vil have det. Indtil da kan jeg da godt lige låne det til at holde varmen.